Cuvée des Princes d’Orange kommer fra Côtes du Rhône appellationen i det sydlige Rhône.
Den er lavet kun på Grenache-druen, som er den ene af de to ‘store’ røde druer i syd-Rhône. Druerne vokser på vinstokke, som har en alder på 30-40 år gamle, og som det er for vane hos Domaine de Boissan, håndhøstes druerne også til denne vin.
Vinstokkene står på ‘terrassede’ skråninger, hvilket gør maskinhøst svært, ja næsten umuligt. Derfor høster man i hånden, dog også for at øge druekvalitet ved at undlade at høste druer af lav eller ringe kvalitet.
Gæringen starter uden at druerne presses, og efter endt gæring ligger druerne først i betonkar, dernæst i egetræsfade i hvad der ligner et års tid.
Dufte og smage
I næsen opleves noter af hasselnød, peber og underskov, og i munden er den rig og kompleks med smagsnuancer af solbær, vanilje, samt undertoner af tobak. Eftersmagen byder på en varm og krydret finish.
Alt i alt fremstår vinen fyldig, fløjlsblød, godt balanceret og struktureret.
Nyd den f.eks. til vildt, lam, kylling, grillet kød eller modne oste ved en serveringstemperatur på 16-18°C. Foretrækker du en anden temperatur, varmere eller køligere, er dette absolut også en mulighed.
Cuvée des Princes d’Orange kan drikkes nu, men du kan sagtens lade den ligge 5 år eller mere. Det bliver den absolut ikke ringere af.
God fornøjelse!



