0
Your Cart

Hvem vi er og hvad vi gør ...

OM OS

Hos Arnakke Vinimport sælger vi vine, du ikke finder hvor som helst. Vores fokus er på Australien, Frankrig, Italien, Portugal og Spanien, men vi holder et vågent øje med nye og interessante marker og lande.

STARTEN

I 1984 grundlægger Erik Arnakke Vinimport med det formål, at importere og sælge vine fra Frankrig.

Et lille årti senere retter Erik blikket mod nye lande og nye muligheder. På det tidspunkt er vine fra Australien et uudnyttet, men absolut spændende, potentiale, som endnu ikke er grebet af andre.

Efter nøje overvejelser beslutter Erik sig for, at importere vine fra Australien. Med ét slag bliver han en af ‘de australske pionerer‘ i Danmark, og markerer dermed Arnakke Vinimport, som en af de første vinhandlere i Danmark, hvor man kan købe australske vine.

Meget er sket siden da. De australske vine holder vi stadig fast i, men sortimentet er blevet udvidet med nye lande, nye vingårde og ikke mindst nye og spændende vine.

Om os
Erik Stefansen - Grundlægger

Vi tilbyder fri fragt ved køb over 999 kr.

Levering til pakkeshop koster 75 kr, mens levering til hjemmeadresse koster 100 kr.

NÆSTE GENERATION

I 2019 starter et nyt kapitel i Arnakke Vinimport’s historie.

Et nyt selskab, Arnakke Vinimport Online ApS, kommer til. Selskabet ledes af Erik’s svigersøn, Søren, og det er herfra alle online aktiviteter drives.

Samtidig lanceres Arnakke Vinimport’s helt nye webshop, samt vores tilstedeværelse på de sociale medier. Dermed bliver det med et snuptag muligt, også at købe vores vine på nettet og i Allerød.

VINSMAGNING

Vil du lære mere om vin, smage vine du normalt ikke drikker, eller have en sjov oplevelse med familie, venner og kolleger?

Så kan en vinsmagning være lige netop det du står og søger.

Den kan afholdes hos os, hos jer i privaten, på arbejdspladsen eller et helt fjerde sted. Smagningen tager normalt 2-3 timer, og vi smager 7-8 vine fra vores sortiment. I kan selv være med til at bestemme hvilke vine I vil smage, eller vi kan finde dem for jer.

Det er hverken dyrt eller besværligt. Vi snakker om, hvilket budget vi skal ramme, og hvilket tema I kunne tænke jer.

Et tema kan være vine lavet på en eller flere druer, vine fra et specielt land, vine fra en specifik producent eller noget helt fjerde.

Eksempler på temaer vi har kørt ved tidligere smagninger er ‘Battle of Italy‘, hvor vi lader vine fra vores italienske producenter battle mod hinanden. Et andet eksempel er ‘Australske vine‘, hvor vi møder vine fra vores mangeårige producent Leconfield Wines. Er du til mousserende vine, har dette også været et tema, hvor vi bevæger os rundt om mousserende vine fra forskellige lande og områder, herunder Champagne.

Skriv til os, og du vil være et stort skridt nærmere.

Vinsmagning
Foto: Cullen Wines

ÅBNINGSTIDER

Vi holder åbent på forespørgsel. Ring for at aftale tid.

ARNAKKE

ALLERØD

10% RABAT

Tilmeld nyhedsbrev og få rabat

Adventskalender

NU ER DET TID

I ADVENTSKALENDEREN FÅR DU 4 AF VORES EKSKLUSIVE VINE UDVALGT TIL MAKSIMAL NYDELSE