Beskrivelse
Spørgsmål: Hvad drikker man til risalamande juleaften?
Svar: Lion Heart!
Jamen, er Lion Heart da en portvin? Nej, portvin kommer fra Portugal, og kun Portugal. Lion Heart kommer fra McLaren Vale i Australien.
Når det så er sagt, kan Lion Heart kategoriseres som en dessertvin eller hedvin, som kan sidestilles med portvin. Den er lavet ‘Tawny like’, hvilket indikerer, hvad man kan forvente.
En af fordelene ved Lion Heart, udover smagen selvfølgelig, er at man kan åbne den (den kommer med skruelåg!), nyde et glas eller to, stille den til side og snuppe endnu et glas en uge senere. Den skal altså ikke drikkes samme dag.
Druerne i flasken er Shiraz, Muscat og Grenache, og vinen har en alkoholprocent på 16,5%. Inden druerne samles i det endelige blend, er de hver især forarbejdet frem til ‘clarification’. Herfra blendes vinen på en måde så friskheden bevares, og stilen bliver ‘Tawny like’. I processen har vinen besøgt amerikanske fade, som også sætter deres præg på oplevelsen.
Aromaerne man møder er rosin, blomme og en snert af citrus. Chokolade og krydderier anes også i smagen. Såfremt risalamande ikke er på menuen, går Lion Heart også fint sammen med ost (de hårde af slagsen), nødder eller cremede desserter, hvor figen, blomme eller mango er en part.
Fik vi fortalt, at navnet ‘Lion Heart’ er Richard Hamiltons kælenavn som dreng. “Richard, Coeur de Leon”, som hans far kaldte ham.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.